Endelig klart vejr, sol og frost. Det gjorde ruten i Tyskerplantagen hård og glat, sine steder meget glat, især rødderne skabte problemer. Men jeg blev også overrasket af islag på et fladt og tilsyneladende ufarligt sted. Cyklen forsvandt under mig, og jeg måtte i jorden. Efter starten var der lidt nølen i front. Hvem skulle føre? Min klubkammerat, Paw, måtte tage tjansen, om end i behersket tempo. Jeg sad uden besvær på hjul frem til første singletrack. Egentlig havde jeg håbet på at kunne lukrere på et stærkt udlæg fra de stærke drenge, men udlægget var øjensynligt stærkt nok til at skaffe mig hul til mine konkurrenter i H60. Efter et par hundrede meter kørte jeg uden om Fritz Eriksen. Derefter så jeg ikke mere til Kalundborgdrengene i det løb. Sammen med det hårde underlag og den i øvrigt teknisk ret uproblematiske rute gjorde det løbet ret udramatisk for mig. Første omgang kørte jeg rundt i god 20 min. Kort før mål på anden omgang stod Ask og råbte til mig, at det nok var sidste omgang for mit vedkommende, men da jeg kom frem til mål stod uret på 43 min og nogle sekunder. Det blev altså derfor til tre omgange for mig. Den sidste runde nød jeg i moderat tempo, vel viden at sejren var hjemme. Da jeg kom i mål stod Marvin, den kære hund, alene og ventede på mig – sødt. Senere stødte Ask til og fortalte, at Paw havde vundet motionsklassen og det vel at mærke med kun tre gear. Paws kabel var sprunget umiddelbart før løbet, og det var lykkedes Ask at fixere bagskifteren, så Paw kunne skift med forskifteren alene. En helteindsats af Paw at vinde under de betingelser, og fremragende support af Ask.
Normalt venter man med sådan overskrifter til nytår, men for præcist et år siden blev teamhybel.dk oprettet – bloggen har det forgangne år fortalt historier om tæning, teknik, løb og meget andet cykelrelateret. Det er blevet til mange indlæg og mange besøg. Nedenfor har jeg prøvet at opsummere året der gik;
Total antal af besøgende: 10.982
Travleste dag: 358 besøgende d. 22 november
Antal løb kørt af Team Hybel: 24
Nils’ bedste resultat: 10 sejre i Slushcup, Vegacup, Merida.
Ask’ bedste resultat: Nr. 33 i 1. afdeling af dustcuppen & nr. 9 i Fall Race / kort rute.
Anders’ bedste resultat: Nr. 84 i Ullerupløbet.
Mit eget løb bød på op- og nedture, men alt i alt et godt løb. Jeg er i hvert fald glad for at gennemføre mit første løb siden H12. Jeg har trænet hen i mod dette løb de sidste fire uger, da jeg tidligere har gjort det godt med en tredjeplads i tiden 57.47. At træne fire uger, af op til 4-5 timer om ugen, fik mig dog ikke under timen som var mit mål, men jeg kan heldigvis opstille en række dejlige undskyldninger;
Jeg har været småsyg ugen op til løbet
Der var masser mudder i Tisvilde (?)
Der var ekstremt med kø den sidste halvdel af løbet.
Og ja, ok…så disponerende jeg endnu engang HELT forkert. Desværre bliver mit ego ved med at bilde mig ind at jeg er hurtig som lynet, så da starten løb skulle jeg da med helt frem. Det betød at jeg på toppen af første stigning efter 1½ km lå i tredje position med et godt hul med til nr. 4. Dejligt, hvis det ikke lige var for mine lunger der var ved at eksplodere. Jeg holdt positionen og førstepladsen inden for 100 meter til efter 3 km-skiltet. Herefter begyndte det lige som i sidste uge hurtigt at gå den anden vej – det blev 15-20 minutter i helvede hvor jeg væltede rundt og blev indhentet af alt for mange. Da jeg endelig havde fået pusten igen, fandt jeg ind i et fint samarbejde med en sortklædtrytter med et stort rødt P på ryggen. Vi skiftede til at ligge forrest og råbe venstre/højre om, for efter 30 min var det én lang overhaling indtil mål. I en overhaling misforstod en rytter os, og trak den forkerte vej hvilket medførte at jeg måtte en tur i den bløde muld. Herefter blev det til 5-10min kamp om at komme tilbage, men det lykkedes. Endda med selskab af endnu en rytter. Vi tre arbejde fint sammen, indtil jeg igen måtte løbe op af en stigning – min klatreteknik var HELT tosset i dag, eller også var RR bagpå bare ikke nok. Det betød at jeg igen blev hægtet af. Alene, våd og trist kørte jeg de sidste 5 km mod mål, men pludselig fik jeg “selskab” af Paw fra JCC. Han havde åbenbart ligger tæt på under hele løbet og han fik sat gang i mine stænger igen. Med Paw 100 meter foran prøvede jeg at holde fokus, og med 2 km igen gav jeg mig selv en lille moralsk opsang. Det hjalp åbenbart, for pludselig var jeg på vej op til min to tidligere venner. Paw kørte lige forbi dem, så tænkte jeg hellere måtte prøve det samme. Det lykkedes, men desværre kom jeg aldrig helt op til Paw der kørte i mål 5-10 sekunder foran mig. Dejligt race! Efter lidt tid kom Nils ind som 4. JCC’er tæt forfuldt af Jesper, Lau og Rikke. Jeg er imponeret af den gamle, for han kører fanme hurtigt i betragtning af at han er 61 – der er håb forude, når arbejdslivet engang tager lidt mindre af min tid
Der skal i øvrigt også lyde et stort tillykke til min ven Nicklas, der gennemførte sit første MTB-race. Stærkt kørt…
Team Hybel har i dag modtaget ovenstående billede fra min ven Nicklas. Nicklas er frontendudvikler i mit firma og har absolut skruet hænderne rigtigt på – normalt bruger han tegneevnerne til at lave wireframes og storyboards, men i dag har Nils og jeg været så heldige at blive foreviget. Nicklas har en blog med doodles og den kan absolut anbefales
I øvrigt er der to dage til et af årets højdepunkter, Fallrace, og jeg må indrømme at jeg allerede nu er skeptisk for resultatet. Min plan har hele måneden været af køre den korte på under én time, men den sidste uge har været hård og jeg har ligger halvt underdrejet – et meget lille svin har åbenbart givet mig influenza! Men jeg tager det med oprejst pande, for jeg ved at de løb hvor optakten er dårlig tit giver gode resultater…jeg glæder mig i hvert fald!
Jeg har nu endeligt købt teamhybel.dk, der fremover peger hertil, så i slipper for at huske den lidt lange adresse. Når jeg får tid opsætter jeg en ny blog på teamhybel.dk, men det må blive engang i det nye år når/hvis jeg får tid…
Team Hybel har allerede to sponsorer – Cabana A/S og Saxil Cykler – men vi sover ikke på laurbærene og har i dag scoret endnu en fantastisk sponsor. Et mindre lokalt massagefirma stiller fremover hænder til rådighed når Hyblerne har ømme stænger – så skal jeg jo til at træne, panik!!! Jeg har endnu til gode at lade Health Yourself tage fat på bentøjet, men ryggen har fået en tur et par gange og det kan på det varmeste anbefales…
Regn og mudder i Hareskoven var dagens menu, men som Slushmeisteren engang har udtalt: ”det gælder om at få noget pladder på cyklen”. Det skal jeg love for vi fik, og det var dejligt. Jeg gav fuld gas fra start og lå forrest på det første stykke grusvej indtil den første single track. Faktisk gav jeg den fuld gas hele første omgang, eller også føltes det bare sådan – det gjorde i hvert fald ondt. Sagen var nok, at jeg ikke havde haft tid til at varme ordentlig op før løbet. Desuden havde jeg glemt mit vand. Jeg fik først en flaske af Ask ved mål efter første omgang. Fritz Eriksen lå lige efter det meste af første omgang. Da han forsvandt dukkede Kaj Jensen op. Det er en frygtelig cocktail de kalundborgdrenge. På den første stejle nedkørsel efter kælkebakken skulle jeg lige se efter Kaj. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg kørte på en rod og styrtede ud over styret, mens Kaj kørte forbi. Stress og frustration og på den følgende stejle opkørsel lykkedes det mig at fumle kæde af. Jeg måtte løbe op og så Kaj forsvinde foran mig. Det var lige før jeg opgav. Men nej, videre ind på single track og finde rytmen, hvilket gav resultat. Halvvejs gennem anden omgang kunne jeg igen se Kaj, og jeg kørte ind på ham uden at presse mig for voldsomt. På den lange og seje, men ikke ret stejle, stigning efter det nyplantede stykke skov op mod grusvejen hentede jeg ham og kørte fordi. Nu var det bare at trykke den af over de sidste to single tracks og op ad kælkebakken til mål med Kaj i hælene. 43 min. og nogle sekunder stod der på tidstavle, da jeg nåede mål. Det var en streg i regning. Jeg havde troet, jeg var færdig. Men der var altså en omgang igen. Godt inde på tredje omgang gik det op for mig, at ingen af mine H60 venner var i sigt længere. Nu kunne jeg skrue ned for gassen og nyde regnen, mudderet, vandhullerne og den smukke skov frem til mål. Det var en spændende dag i Hareskoven og nu ikke mindst en spændende stilling i H60 her efter to afdelinger.
/Nils
Efter ikke at have kørt mtbløb siden h12 i foråret, havde jeg besluttet at teste stængerne i dag til anden afdeling af slushcuppen. Da jeg fandt på at køre cykelløb igen efter en 6 års pause tilbage i 2004, var det netop i Slushcuppen jeg havde min debut. En fantastisk løbsserie hvor alt og alle kan være med – fra supermotionisten til den semiproffe mtbrytter. Den afslappede form tiltaler mig, samtidig med at man kan konkurrere med de bedste i Danmark, hvis man er til det! Jeg har de sidste par uger prøvet at undgå de store byture og har endda fået trænet fast – i snit en weekendstur på 2 timer og 2×1 times spinning om ugen. Især de to timers spinning om ugen kunne jeg mærke da starten lød. Jeg havde fint overskud, og efter halvdelen af første omgang lå jeg omkring nr 35!!! Dette er langt over hvad jeg havde forventet med den træningsindsats (4 timer om ugen), men det skulle hurtigt vise sig at jeg havde lagt for hårdt ud. Henover den næste omgang faldt jeg omkring 40 placeringer og havde absolut intet tilbage – vel og mærke efter at have kørt i 30 minutter Med ryttere flyvende forbi mig og en kassette der kammede over big time, så jeg mit snit til at snige mig ud af løbet og først hen i kagekøen. Min lille personlige træningsplan har gået ud på at træne mig op til Fallrace, som er næste weekend. Der skulle jeg gerne igen under én time på den korte rute…
I øvrigt var det fantastisk at følge Nils fra sidelinjen i dag – virkelig en af de positive ting ved to starter! Nils lagde hårdt ud og lå i top 15 for hele start1 (197 til start) efter første omgang. Hans overmand fra enkeltstarten, Kaj Jensen, lå kun et par sekunder efter og jeg må indrømme at jeg var noget nervøs på Nils’s vegne. Kaj kører virkelig meget hurtigere end sidste år, hvor Nils vandt selv samme afdeling med 6 minutter ned til Kaj. Efter 43 minutter kørte Nils over stregen til tredje omgang og 10 sekunder efter kom Kaj forbi, men opgav at køre længere – han så brugt ud! Træneren er stolt
Det var med lidt nervøsitet, jeg kørte mod Herstedhøje her til morgen. Tons er ikke lige min kop te. Dagens rute for start 1 i første etape af dette års Slush Cup havde kun én lang og én kort mindre stigning. Ellers er det flad grusvej for resten af pengene. Det var på den lange stigning op ad Herstedhøje, jeg kunne gøre mig gældende. Her hentede jeg tid. Men på de flade stykker gik det nu alligevel også meget godt.Timingen lykkedes også. Jeg kørte med høj puls lige under max hele vejen. Efter første omgang kørte jeg galt i målområdet og fik viklet cyklen ind i plastik. Det kostede mig noget tid. Men bort set fra den brøler, havde jeg et godt løb. Min indsats rakte til en anden plads i det jævnbyrdige H60 felt. Det er jeg godt tilfreds med i den disciplin…Kaj Jensen fra Kalundborg triumferede med en velfortjent og flot sejr. Tillykke Kaj. Der er lagt op til et spændende gensyn i Hareskoven om fjorten dage.
Bloggen har fået nyt design, hvilket de færreste har nok bemærket, da det kun ses hvis man læser indlæg via en iphone! Jeg er selv ganske godt tilfreds med opsætningen
En anden ny teknisk finesse på bloggen er vores nye LiveFeed, der er placeret øverst til højre for dette indlæg. Det giver mulighed for, at jeg hurtigt og nemt kan opdatere hjemmeside med små indlæg direkte fra min telefon – microblogging.
Min ven Nicklas var i dag et smut forbi Rolsted Cykler, hvor han endte med en Scott Scale 20 på tilbud til 16.499 – godt tilbud hvis i spørger mig! Sådan en fin cykel skal selvfølgelig luftes på dagen og Team Hybel greb straks muligheden for en dejlig efterårstur nord for København. Nils skal i gang med slushcuppen i næste uge, mens jeg ser tiden lidt an og håber at køre lidt løb i slutningen af måneden. At Nils er opsat på at gøre en god figur allerede i næste uge er tydeligt at mærke. Jeg har kørt med min far siden jeg var en lille dreng, og sjældent har jeg set så stor kørelyst – når man ser en bakke og ikke kan holde sig fra gaspedalen Det plejer normalt at være tegn på at formen er god…
Som jeg tidligere har omtalt her på bloggen, var jeg for et par uger siden ude og få taget billeder til bladet Aktiv Træning. Bladet er nu på gaden og i egocentrismens tegn har jeg selvfølgelig scannet artiklen, så jeg kan dele den med bloggens faste læsere