Tilbage på sporet

januar 25, 2009

Nils Hybel

Efter en lidt bizar oplevelse i sidste uge, hvor Slush Cup var opdelt i to løb på temmelig forskelligt underlag, hvor jeg raslede tilbage i classementet, var det dejligt at få sat tingene på plads i 5. afdelingen af Vega Cup. Sporet i Danstrup Hegn er dejligt, og det var ikke nær så mudret, som jeg havde forventet efter lørdagens nedbør. Ved start stod jeg ved siden af Klaus Stagis. Han overhalede mig, da vi havde kørt ca. en halv omgang. Kort efter styrtede han, og jeg landede ovenpå ham, kom hurtigt op og var igen foran. Det holdt ikke længe. Klaus kom op og udenom mig. Herefter lå jeg sammen med Klaus Bach, fandt jeg ud af, da Jakob Lohman fra sidelinjen heppede: “Pas på DMK.” Hvornår mon skal vi se Jakob på en mountainbike igen?

Hele tiden havde jeg Klaus Stagis indenfor synsvidde, indtil hans bagdæk eksploderede på slutningen af anden omgang. Synd for Klaus, der virkede i storform. I mellemtiden var Ask dukket op, og det var en fordel de flade grusstier, hvor jeg ikke er til så meget. Blandt andet derfor fik jeg en fornem placering som vinder af H60, nr. 2 i H50 og samlet nr. 40, dvs. 30 placeringer bedre end ved sidst afdeling af Vega Cup, hvor jeg gik noget død på de sidste par omgange. Løbet blev afsluttet med kakao og kage og det sædvanlige hyggelige samvær. Det var morsomt at få hilst på Michael Körner, en af de fremmeste kæmper i H60, og godt at se Jan Lohmann, en anden af de gamle drenge, tilbage på rammen – den mand burde være et forbillede for sønnike Jakob ;)

Ask HybelCitat fra Ask

“Ja, det gik jo sådan set meget godt i dag – jeg gennemførte løbet, fik en fin placering og hjalp Nils til sejr i H60. Så kan man vist ikke forlange mere med den nuværende form. Jeg har fået trænet endnu et par spinningtimer og det kunne mærkes – jeg sad godt med de første par km og var ikke langt fra spidsen, men så måtte jeg også slippe. Første omgang blev kørt i noget der svarer til en top 25, hvilket egentlig var over al forventning. Jeg lå længe og kæmpede med formanden for DMK, Henrik Kaufmann, der dog måtte trække sig pga. defekt. Desværre oplevede jeg også selv defekt – knækkede jeg en eger på anden omgang, men efter lidt mekanikervold lykkedes det mig at få den hevet af, så jeg kunne køre videre. Jeg besluttede dog at vente på Nils og køre bersket igennem singletracken og lege trækdyr på grusstykkerne. Det virkede rigtig godt, og Nils fik bedste samlede resultat i vegacuppen til dato. Muligheden for en samlet sejr til Nils i cuppen, er inde for rækkevidde – men det bliver snert.

De næste par uger kommer fritiden forsat til at bestå af træning, men også lidt sjov og ballade – der er modeuge i Kbh om 1½ uge, så der får formen nok et hak nedad endnu engang. Jeg håber dog at være ærdu til Rundt om Næstved, som jeg vandt nogle år tilbage.”

Den samlede stilling i Vegacup 2008/2009 – H60

StartNr

Navn

Klub

Afd.

1

Afd.

2

Afd.

3

Afd.

4

Afd.

5

Points

i alt

1

3021

Michael Kørner

Gæster

82

90

68

74

58

372

2

1081

Nils Hybel

JCC

171

59

43

68

40

381

2

1563

Mogens Uhd Jepsen

Gæster

112

81

80

103

77

453

4

1643

Kjeld Beck

PAF

96

87

150

116

104

553

5

1455

Finn Hansen

Gæster

171

80

73

90

171

585

6

1321

Jan Lohmann

Gæster

113

165

150

186

117

731

7

1931

Ole Glargaard

Gæster

171

91

150

186

171

769

8

1595

Jens Kofoged

RCM

171

148

144

166

153

782

9

2120

Jan Jensen

CCH

121

165

150

186

171

793

10

2699

Peter Plambech

Gæster

171

151

150

186

171

829

“Der gives point efter den individuelle placering, som den enkelte rytter opnår i hvert løb. 1. plads = 1 point 2. plads = 2 point 3. plads = 3 point 4. plads = 4 point…Og så fremdeles.Samlet set vil vinderen være den rytter med det laveste antal point. En ikke startet afdeling giver som en sidsteplads i den pågældende afdeling + 2 point (vist med fed skrift og gennemstreget). Er der lige point mellem 2 ryttere, er placeringen i sidste afdeling afgørende for den endelige placering.”

/Nils

Billeder

Kim Holst – Facebook

Lena Jensen – Facebook

Resultater

Samlet

H60

GPS

Danstrup Hegn


SlushCup afd. 5

januar 18, 2009

18-01-2008-154

Så kom dagen hvor jeg igen kunne komme ud og lege lidt på mtb’en. Som jeg beskrev i går her på bloggen, valgte jeg at rykke ned i box 5 og hjælpe Nils lidt på vej, da flad tons vitterligt ikke er hans domæne – dette viste sig dog ikke at være nok. Vi arbejde fint sammen, men føret kom desværre til at betyde lidt for meget mellem første og anden start. I box 6 sad alle Nils’s konkurrenter, og da de kørte første start på hårdt underlag oplevede de en noget hurtigere rute. Desuden var vi sidst i elitefeltet, så fik derfor stået en del i kø på første omgang – modsat hvad box 6 måtte have haft oplevet, da de var hurtigste i deres felt. Nils tabte i hvert fald små ti minutter til henholdsvis Klaus Stagis og Tue Tarp Jensen fra H50, som han normalt kæmper med. Desuden kørte netop begge de to i top 115 ud af 482, selvom deres boxnummeret indikerer at de hører til blandt de 250-300 bedste. De fleste fra box 6/7 har nok oplevet bedste samlede resultat nogen sinde på den konto!?! Næste afdeling må der af den grund være en masse fra box 6/7 der kommer frem i boxrækkerne…på et ikke helt fair grundlag hvis man spørger mig!

Nå, undskyldninger nok for denne gang – Nils blev nr. 5 og var sølle 8 sekunder for at tage den samlede cup. Den glippede og han skal nu køre en 4 plads hjem næste gang for at være HELT sikker på den samlede sejr. Det er pludselig helt spændende om end overskueligt ifølge den strenge træner :)

For mit eget vedkomne, så gik løbet fint. Kunne intet mærke til knæproblemerne, men valgte selvfølgelig heller ikke at teste det for fuld styrke. Håber at være parat til at køre lidt hurtigt til næste SlushCup. Træningen er i hvert fald begyndt at fylde lidt igen, selvom det ikke har været så meget cykling på programmet endnu. Tak for et fedt løb…

Johan MuseeuwCitat fra Nils
“Hvor var jeg køn efter det mudderbad, jeg var igennem i dag. Lignede efter sigende Johan Museseuw fra Paris Roubaix 2002. Ikke siden Grippen har jeg kunnet fremvise en sådan muddermaske ved målet. Godt Urban Slush i dag blev kørt tæt på mit kontor på Københavns Universitet Amager, hvor jeg kunne få fjernet det værste skidt og skifte til tørt tøj inden præmieuddelingen. Det blev dog ikke til nogen præmie til mig i dag. Drengene fra Kalundborg CC satte sig på alle podiets trin – et stor tillykke til Fritz (nr. 1), Kaj (nr. 2) og Jens Anker (nr. 3) med en velfortjent triumf. Selv kom jeg ind på femtepladsen, otte sekunder fra en anden gammel kending, Mogens Uhd Jepsen, og den fjerdeplads, der ville have sikret mig den samlede sejr i årets SlushCup. Det giver spænding inden finalen.

www.pixelution.dk

En studie af resultatlisten kan ved sammenligning af resultaterne fra de tidligere afdelinger tyde på, at vejrliget og opdelingen i to starter fik indflydelse på udfaldet af dagens afdeling i den afdelingen af feltet, hvor jeg befinder mig. Det siges, at ruten var hård og hurtig, da første start gik kl. 9.30, og at den blev tungere for hver af de fire omgange. Ruten var helt opkørt ved den anden start kl. 11, hvor jeg var startede i startbox fem. Og den blev fortsat mere teknisk krævende for hver omgang – fedt. Jeg ser frem til opgøret i Tokkekøb. “

/Ask

Billeder

KatrineK

Jensigne

Ride4Fun

Pixelution

TurnPike

Video

Gazz-tv

Thass


Urban Slush

januar 17, 2009

slush2004ifrost

Efter at Nils de sidste par måneder har kørt diverse cup’s alene, er det endelig tid til at jeg kan lege med i morgen til Urban Slush omkring DR-Byen. Jeg er umiddelbart blevet min knæskade kvit, og har endda trænet spinning i den forløbne uge…og uden efterfølgende smerter.

I morgendagens løb er Nils er blevet placeret i startbox 5, hvilket betyder at han starter kl. 11 sammen med eliten. Alle Nils’s konkurrenter kører tidligere, hvilket gør det meget svært at overskue placeringerne under løbet. Vi har derfor aftalt, at jeg lader mig falde tilbage og hjælper til hvis muligt (har trænet to timer på to måneder). Jeg skal alligevel ikke i gang med at presse knæet endnu, og en flad rute med blæst passer ikke just Nils.

I øvrigt bliver der skægt at køre igennem ITU, som er mit gamle universitet. Glæder mig virkelig meget til at få pulsen lidt op…

/Ask


Vega Cup Afd. 4

januar 11, 2009

Nils Hybel

4. afd. af Vega Cup blev afholdt i Tisvilde Hegn, på en kold og blæsende dag – men med smukt solskin.  Jeg kom i tide til en tur rundt på ruten inden starten gik. Den var hård og knoldet. Efter starten hang jeg på de bedste, så langt jeg kunne, og det er ikke langt, men det får pulsen op.  Første omgang gik i godt tempo, og på anden omgang havde jeg det også fint. Men på tredje og fjerde omgang gik jeg noget død. Der var blandt andet en svagt stigende passage med mange rødder, hvor jeg på de sidste to omgange virkelig havde svært ved at holde fart. Hårde spor er ikke noget for mig. Det lærte jeg også i Korsør sidste weekend. De mange rystelser i arme og kroppen banker kraften ud af en. Hvor var jeg træt, ikke i benene, men i kroppen og armene. Ganske kort før mål måtte jeg lide den tort at blive overhalet af min unge ven Klaus Stagis, og jeg havde intet at svare igen med. Klaus bliver svær at have med at gøre, når han rykker op i H60 i år. På den sidste stigning prøvede jeg et angreb, men det resulterede i, at jeg ynkeligt måtte af cyklen og trække de sidste meter over. Nå, men sejren i H60 blev hevet hjem – dog med nød og næppe. Der var kun 30 sek. til min nærmeste konkurrent i klassen, Michael Kørner. Han har gode chancer for at løbe med den samlede sejr i Vega Cup. Det er svært at indhente det, jeg tabte ved ikke at stille op i første afdeling…

Efter løbet kørte jeg til Helsingør og så min klubkammerat, Henrik Veiergang, køre DM i Cykelcross i eliteklassen. Tapper indsats af Henrik. Det er skrappe drenge han er oppe imod og desuden er det er Henriks første sæson som crossrytter. Spændende at se, hvad det kan blive til.

En anden god nyhed fra dagen er, at Ask sandsynligvis er parat til at påbegynde cykeltræningen igen snart. Ask har på grund af en vedvarende knæskade ikke kunne cykle siden november, men struktureret styrketræning af bentøjet har givet positive resultater. Jeg krydser fingere.

/Nils

Billeder mm.

Henrik Storgaard

Gps af ruten


4. afdeling af Slushcup

januar 4, 2009
nyhed
Nils Hybel, Henrik Nørregaard Sørensen, Jais Lidlgruber, Morten Quist…

Det blev en lang dag. Af sted fra Kanslergade kl. 7.40 og fremme i Korsør i tide til en halv times opvarmning. Tre omgange på den 8,64 km lange rute i tiden 1.19.04, omklædning, afterløbs-hygge og så retur til Østerbro, hvor jeg arrivede kl. 15. Fin idé med en afdeling i provinsen. Ruten var ikke lige min kop te, men det er godt, at der er ruter for mere end én smag i SlushCup. Der var kun én stigning, resten af ruten var flad, knoldet, frosthård og sine steder glat græsmark. Så det var bare at komme der ud af uden så mange dikkedarer. Det var hårdt nok, især for overkrop og arme, der blev rystet grundigt igennem. Jeg er mærket, nu hvor jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og med kakao og madder indenfor rækkevidde – herligt. At jeg vandt og dermed tangerer Armstrong med syv sejre på stribe (resultater), gør ikke nydelsen mindre. Desuden klarede jeg mig godt mod Klaus Stagis (DMK) og Tue Tarp Jensen (Team Hareskov Cykler) fra H50, som oftes var mine overmænd da jeg kørte i den klasse. Jeg kan konstatere, at jeg kører hurtigere denne vinter end nogen sinde før i min tid som mtb-rytter. Opskriften er én gang spinning og ét løb om ugen…ikke så meget træning, men høj itensitet hver gang.

djernisDet var for øvrigt en ære at køre løb med Henrik Djernis i dag. På en mtb med almindelige v-brakes og uden affjedring blev det til en samlet 20 plads ud af små 400 ryttere – og han jokede efter sigende flere gange op af rutens eneste stigning. Men manden har jo også vundet VM i mtb 3 gange samt VM i cykelcross en enkelt…plus 16 danske mesterskaber i cykelcross og 12 i mtb.  Så har man vist bevist rigeligt…

/Nils

Bonus
Gps af ruten
Video med Djernis

Billeder
Ride4Fun
Niels Pind
Pixlelution