Dustcup 3. afdeling

Dustcup

Efter en hård dag med undervisning af Københavns Kommunes webredaktører, stod den her til aften på dustcup. Oven på H12 havde jeg en forhåbning om at formen var opadgåenden, men jeg følte mig desværre ikke helt frisk – mens af alt mentalt skulle det vise sig.

Jeg kørte mig ved første afdeling ind i startbox 1, men da jeg lå syg ved anden afdeling var jeg meget smidt ned i startbox 2 – en noget skidt regel synes jeg! Nå, men lagde mig i startbox 2 og var parat til at hente det tabte allerede i startloopet. Starten gik, og jeg fik forholdsvis hurtigt kørt mig lidt frem i feltet. På mine tider kan jeg se, at jeg efter startloopet lå tæt på top 50 overall. Godt fremme og jeg følte endda at jeg sad med overskud, men det var også ren landevejstons. Ude på første rigtige omgang fandt jeg dog hurtigt ud af, at der alligevel var blevet lagt lidt for hårdt ud. Jeg begyndte i hvert fald hurtigt tabe placeringer. Jeg lå dog stadig i top 60 efter første omgang, så en god placering var inden for rækkevidde. Desværre var det mentale overskud der ikke til at holde dampen oppe i dag, så mod slutningen af anden omgang smed jeg håndklædet i ringen og trillede derefter rundt på ruten – jeg er simpelthen ikke i form til at holde det tempo i 1½ time. Når træningsmængden maximalt består af 2 x én times spinning og én landevejstur om ugen er formen der bare ikke til hårde og hurtige mtbløb. Da jeg udgik lå jeg en lille minut efter Jeppe fra JC, og han endte i top 30 – kan derfor ikke tillade mig at være helt utilfreds med dagen, selvom jeg gerne ville have været helt igennem. Det er meget længe siden, at jeg har været i nærheden af at kunne hænge på den store røde…

Kaffe efter løbetJeg er overbevist om at en top 50 igen er mulig, hvis jeg magisk tryller lidt mtbtræning ind i en ellers travl hverdag. Og her kommer DMK måske ind i billedet. Jeg var så heldig at få et lift til løbet af Leif fra DMK, som endda også inviterede på tirsdagsintervaltræning – det skal prøves!!!

Om 2 uger står den igen på dustcup, og der må målet være at gennemføre og gerne i top 50 :) Ikke mere tudefjæs og ikke mere snak om manglende tid til træning og andre dårlige undskyldninger…

Bonus

Resultater

Billeder fra Jensigne

Billeder fra Charlotte Von Moss

Billeder fra Bo Skakke

/Ask

4 svar to “Dustcup 3. afdeling”

  1. andershybel siger:

    Og jeg som syntes at var synd at du mistede “skovsneglen”, tæske mandig og drøn moden.
    Nu kan jeg så sidde her og se på billeder fra dine unge dage???. Det må kunne gøres bedere!!!??

  2. askhybel siger:

    der er ikke kommet billeder af mig endnu, og sådan går det når blogpost bliver skrevet samtidig med at løbet bliver kørt :)

    Men bare rolig, der kommer billeder af sneglekongen snart…

  3. andershybel siger:

    Det var nu mere sneglen der manglede :-)

  4. askhybel siger:

    Sneglen kommer og går – den kræver blot én lille uge og så er den stor og fin. Den skal nok komme tilbage igen inden længe :)

Læg en kommentar