I weekenden fik jeg endelig kørt H12, et løb jeg havde set frem til i flere måneder. Jeg blev ikke skuffet, for aldrig har jeg oplevet et mere gennemført mountainbikearrangement – og det er velvidende, at resultatformidlingen ganske givet kunne havde været bedre. På dagen var jeg helt ligeglad med resultater, for en fantastisk rute samt stemningen på pladsen overstrålede simpelthen alt andet. At jeg var godt kørende, havde arbejdskollegaer, familie og cykelvenner omkring mig spillede nok også ind på den positive oplevelse. Her to dage efter løbet er jeg i ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage til næste år.
Jeg kørte trio, men for mig personligt blev løbet også en ganske interessant omgang mtb. Jeg kørte første omgang, og det i et tempo der måske var lidt for højt – 23 minutter rent. Resten af dagen prøvede jeg lidt forskellig taktik, men holdt mig hele tiden på den rigtige side af 30 min. Løbets personlige højdepunkt kom på sidste omgang, da det lykkedes mig at køre dagens næstebedste omgang. Selve resultatlisten er lidt misvisende, for brugte 2 minutter på cykelreparation inden jeg kørte ud på sidste omgang.
For holdet som helhed, kan jeg kun sige en ting – tak for oplevelsen! Som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, så stillede jeg op med to kollegaer fra arbejdet. Begge har haft mountainbikes i under 1½ måned, så målet var at holde sig kørende i 12 timer. Det lykkedes, og endda med et fantastisk resultat. Vi lagde os i midten af feltet, og faldt på ingen måde igennem. Imponerende…
Den gode oplevelse har i den grad tændt min indre mtb’er og jeg er parat til at give mig i kast med Nordic24 som finder sted om 1½ måned – men jeg har intet hold! Så mangler du en mand, er du velkommen til at kontakte mig på askhybel [a] gmail.com
Som en anden kendis har jeg i dagens anledning en takkeliste:
Om 3 dage står den på H12, og jeg må indrømme at jeg glæder mig som et lille barn. Træningen er næsten gået som jeg planlagde for små 2 måneder siden, men desværre lagde jeg mig syg med influenza i sidste uge. Ikke den bedste optakt, men heldigvis valgte jeg klogt at slå sygdommen ned med en ufattelig mængde alkohol fredag nat. Et tip mine konkurrenter gerne må tage til sig
Nå, men H12 er heller ikke er spørgsmål om at køre hurtigt for mit vedkomne – det jeg glæder mig mest til er stemningen, som efter sigende skule være fantastisk. Jeg stiller op med to kollegaer (Cabana A/S), som for første gang giver sig i kast med mtbsporten…hvilken måde at starte på. Begge mine kollegaer har under 5 ture i skoven på mtb, så det er en sejr for holdet blot at gennemføre. I et større perspektiv, så håber jeg at de mange timer i sadlen lørdag giver mig et formboost som jeg kan udnytte til 3 afdeling af dustcuppen. I sidste uge måtte jeg blive hjemme fra 2 afdeling pga sygdommen, så nu skal jeg være fremme hver gang, hvis drømmen om en top 30 samlet skal bibeholdes.
Til de nysgerrige har jeg vedhæftet min træningsindsats for den sidste 1½ måned. Det kommer op på i gennemsnit 1 timers træning om dagen – altså ca. 7 timer om ugen. Det er jeg tilfreds med, for tiden er svær at finde i en travl hverdag.
Jeg er dog ikke den eneste fra Team Hybel der er i aktion i denne weekend. Anders og Nils stiller søndag op i Ullerødløbet, så der venter spændende læsning her på bloggen efter weekenden…
Med under to uger til H12 har jeg bestilt tøj til Team Cabana. Cabana A/S er min (Ask) arbejdsplads, og jeg har overbevist vores chefudvikler og direktør om, at H12 er fremtiden…Jeg er ude i sidste øjeblik med tøjbestilling, men jeg har fået lovet at det er os i hænde inden løbet d. 2 maj. Når/hvis det lykkes deler jeg gladeligt mine erfaringer
Dustcup og allergi
På onsdag køres 2. afdeling af dustcuppen, hvor jeg har kørt mig til en placering i startbox 1. Det er jeg ganske tilfreds med, men jeg har dog mine bange anelser i forhold til endnu en top 50. Inden for den seneste uge er jeg nemlig blevet angrebet noget så frygteligt at birkepollen. Det giver sig udslag i en astmatisk reaktion hvor jeg raller og får ondt omkring lungerne når jeg nærmer mig maxpuls. Samme problem som jeg oplevede under 1. afdeling af Shimanoligan. I forhold til H12 får det forhåbentligvis ikke den store indflydelse, da jeg gerne skulle ligge et stykke under max hele løbet igennem.
Jeg er stadig fuld af optimisme, for har fået trænet godt på det sidste
/Ask
Update – 22. april kl. 17
Min høfeber er nu blevet til influenza, så ingen Dustcup til mig desværre – typisk når formen endelig er på vej op. Nu er eneste mål bare at blive nogenlunde frisk til H12 om 1½ uge. Udsigten lover dog max birkepollen, så er blevet en smule pessemistisk.
Med 1½ måned til H12 er træningen efterhånden begyndt at fylde mere og mere. De har de sidste par uger har stået på spinning tirsdag og torsdag samt en længere landevejstur om søndagen. Formen er derfor på vej fremad. Måske skyldes det mest af alt den begrænsede mængde alkohol jeg konsumerer for tiden. Hyggetræning kommer jeg dog ikke i løbform af, så har tilmeldt mig en del løb hen over den næste måned – 5 i alt. Blandt andet FitnessDK, Dustcup og Shimanoligaen. Med løbstræning håber jeg også at tabe mig et par kg, så jeg igen kommer ned omkring en hurtig vægt. Vejer 6 kg mere end da jeg kørte en 6. plads hjem ved NM i 2005
Jeg har dog besluttet mig for, at min træning ikke må fylde mere end 6 timer om ugen hvilket sætter sine naturlige begrænsninger. Glæder mig til at se hvor meget der er muligt med den træningsindsats…
For det yngste medlem af Team Hybel har vinteren endnu ikke budt på sjov og ballade i skoven – jeg har de sidste par måneder døjet med en knæskade som har været meget svær at få bugt med. Til at begynde med havde jeg milde smerter foran på knæet og regnede med at det ikke var noget særligt, derfor fortsætte jeg træning på lavere blus med det resultat at skaden ikke forsvandt helt. Stadig med mindre smerter i knæet forsøgte jeg at køre Fall Race i november, hvilket set i bakspejlet var DUMT!!! Kørte med smerter den sidste halvdel af løbet og kunne dårligt cykle til arbejde ugen derpå. Det fik mig til at droppe tanken om at træne igen før knæet var helt i orden… efter 3 uger uden træning var smerterne dog ikke gået i sig selv. Jeg kontaktede derfor en fysioterapeut og er af denne blevet sat på en ibuprofenkur. Det aktive stof i ibuprofen er betændelsesnedsættende, så tanken er at man ved en heftig kur med 1200-1600 mg om dagen i 10-14 dage kan få vendt den onde cirkel. Jeg har endnu et par dage tilbage af kuren, men kan allerede nu konstatere at jeg ikke kommer til at køre hurtigt før tidligst H12 d. 2 maj. Hvor det i øvrigt er planen at Team Hybel stiller med et hold bestående af Anders, Nils og Ask Hybel.
Nu jeg ikke selv får kørt det store, har det til gengæld været en fornøjelse at følge Nils har taget den ene sejr efter den anden. 5 sejre ud af 5 mulige taler sit tydelige sprog…og jeg må indrømme at jeg er i gang med en omvendt Jonas Pedersen – søn der er manager for sin far